Rebekka’s historie

Fra Nordby til Købehavns Sydhavn og tilbage igen

Rebekka blev afleveret fra skibsbygmester Christoffersens værft i Nordby i 1921 for fragtsejlads i Vadehavet. En gammel kolonnebog fra Rebekkas første år, er i foreningens varetægt, og lister sirligt skibsfører Jes Nielsen Madsens mange rejser med laster af hø, tørv, kul, byggematerialer og landbrugsprodukter mellem primært Esbjerg og Fanø.

Everten fortsatte sejlads for familien frem til 1938, hvorefter Rebekka blev overtaget af skibsfører Herman Heinerik Hansen, Hillerød, for 2.500 kr.

De næste 54 år, hvor skibet var langt væk fra Fanø, havde det arbejdsopgaver som stenfisker, dykkerarbejde og lystsejlads. Flere forsøg på ombygning og restaurering resulterede i forfald, og Rebekka henlå derefter fra sidst i 80erne som vrag i Københavns Sydhavn. Det erfarede man på Fanø, og der blev dannet en gruppe af Fanø-boere, som for indsamlede midler og med megen velvillig bistand fik transporteret everten tilbage til det oprindelige hjemsted.

Efterfølgende stiftedes foreningen “Everten Rebekka af Fanø”. Den første opgave bestod i at indsamle økonomiske midler til en gennemgribende restaurering, der for en stund skulle genoplive skibsbygning på Fanø på den gamle værftsgrund i Nordby.

Et omfattende restaureringsarbejde

Restaureringen blev udført i samråd med og med hjælp fra Skibsbevaringsfonden, og skulle sikre, at Rebekkas bevarede sin identitet, selv om kun nogle få spanter og bundstokke var intakte. Skibstømrerne Laust Nørgaard og Niels “Fuhr” Harborg blev kaldt til øen for at klare restaurering af skroget, mens foreningens egen skare af håndværkere og andet godtfolk forestod resten af arbejdet.

Det meget omfattende, men relativt hurtigt udførte projekt med at bringe Rebekka på sund køl igen, har kun været muligt som følge af en stor opbakning fra fonde, firmaer og privatpersoner samt offentlige instanser.

Restaureringen blev påbegyndt i 1994, og everten indledte første sejlsæson i 1996. Rebekka fremstår nu som et fuldt sejldygtigt træskib med apteringsforhold, rig og motorkraft, som gør det muligt at sejle med everten i det farvandsområde, som den er “født” til. Efterhånden blev der problemer med den gamle motor, og ved hjælp af velvillige bidrag fra sponsorer, samt foreningens egenkapital, blev der i 2003 installeret en ny motor.

Men hun er en dyr dame at vedligeholde, da ikke al vedligehold kan og må foretages af forenings medlemmer. Derfor modtages alle donationer og støttemedlemsskaber med stor tak!