Vadehavets økosystem
Ved første øjekast ser vaden gold og livløs ud med sine vidtstrakte, nøgne sandflader. Men skinnet bedrager. Under overfladen er et sandt mylder af liv, der i rå mængde kun bliver overgået af få andre af verdens dyresamfund, og som gør vadehavet til et kæmpe spisekammer for fugle.
Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder vaden ti gange flere dyr målt i vægt. Det meste liv i Vadehavet findes nede i vaden. Det kræver dog, at der er den rette blanding mellem sandbund og ler, det såkaldte slik.
Den største mængde dyr lever på steder, hvor slik udgør op til en femtedel af bunden. Består bunden af rent sand eller rent slik, er der kun få dyr. De fleste af dyrene i vaden er ganske små, men til gengæld optræder de ofte i svimlende antal. Der kan være over 100 rundorme i blot en kubikcentimeter af vaden. Oven på vaden lever dyndsneglen, der blot måler nogle få millimeter og derfor let bliver overset. Men den er uhyre talrig. På en kvadratmeter kan der være op mod 120.000 snegle.
Et af vadens mest talrige dyr er den lille slikkrebs, der visse steder findes i mængder på op mod 100.000 individer for hver kvadratmeter. Slikkrebsen lever i gange i havbunden og spiser nedbrudt plantemateriale og bakterier, som den filtrerer fra vandet eller opsamler fra havbunden. Slikkrebsens graveaktivitet er vigtig for vadens kemiske omsætning og for havbundens stabilitet.
Vadehavet er også opvækstområde for flere fiskearter. Rødspætten gyder om vinteren i de frie vandmasser sydvest for Vadehavet. Herfra fører strømmen larverne ind i Vadehavet, hvor de lever 2-3 år og spiser sig store i de utallige tilgængelige byttedyr, inden de igen begiver sig mod Nordsøen. Også tunge og sild gør brug af Vadehavet som børnehave. Sandorm udgør en vigtig del af føden for fiskene. Sandormene afsætter deres ekskrementer ved at stikke enden ud af deres beskyttende rør. Og når de gør det, er de særligt udsatte. Det udnytter fiskene. Men sandormens bagende er sådan indrettet, at den falder af, hvis en fisk får fat på den. På den måde slipper sandormen med skrækken og en mistet hale. Sandormen kan tåle at miste halen mange gange.
Livet på vaden følger årstiderne. Om sommeren er dyrelivet på vaden rigt. Her er temperaturen gunstig, og der er rigelige mængder føde. Med vinterens komme forlader mange arter Vadehavet til fordel for lunere og dybere vand, kun for at vende tilbage i det lune forår. De dyr, der ikke kan flytte sig, er meget udsatte i strenge vintre. Hjertemuslingen tåler ikke kulden så godt, og i kolde vintre dør en stor del af bestanden på vaden. Yngel fra dybere vand genbefolker dog hurtigt vaden igen.