Sælerne i Vadehavet

For sælerne er området ikke alene et bugnende spisekammer, men også et trygt sted at komme til kræfter og føde sine unger. Langt de fleste sæler i Vadehavet er spættede sæler, men man kan også være heldig at møde den store gråsæl. De spættede sæler bruger især Vadehavets banker til at hvile sig, og til når de om sommeren føder deres unger. Ungerne dier i de første 3-4 uger hos moderen, hvorefter de må lære at fange fisk og krebsdyr. Gråsælen er blevet mere almindelig i de senere årtier, og i december 2014 skete så den lille sensation: En gråsæl-unge blev set i forbindelse med Fiskeri- og Søfartsmuseets optælling af sæler. Det kunne dermed med sikkerhed siges, at gråsælen for første gang siden 1500-tallet havde ynglet i den danske del af Vadehavet.

Sælerne hører til blandt rovdyrene og er derfor beslægtet med blandt andet ulve og bjørne. Man mener, at sælernes tætteste nulevende slægtning blandt rovdyrene skal findes i gruppen af mårlignende dyr. Den spættede sæl bliver som regel omkring 1,3 – 1,6 meter lang og kan veje op mod 130 kg. Gråsælen bliver væsentligt større og er med sine 300 kg ikke blot Danmarks største rovdyr, men også Danmarks største pattedyr.

Sælen har gennem millioner af år udviklet sig fra at være landlevende til at bruge en stor del af sit liv i og under vandet. Dens torpedoformede krop og de brede luffer gør sælen til en god svømmer, og et tykt spæklag hjælper den med at holde varmen. Sælens store øjne er meget lysfølsomme og indrettet til at se under vandet, og dens følehår registrerer selv de mindste bevægelser fra fisk. Sælen kan uden problemer være under vandet i adskillige minutter, fordi hele dens krop er skabt til at lagre og spare på ilten. Sælen er dog stadig nødt til at komme op på land i perioder. Den kan udmærket sove, mens den befinder sig i vandet, men den hviler bedst på land. Derfor kan man ofte se sælerne ligge på sandbankerne i Vadehavet og dase.