Foto: Søren Brinch

Tidevandet

Værftsarbejde og vedligehold

Vedligehold i den næste tid af Rebekka Gennemgang af dækket for læk, viser at der er adskillige bl.a. foran stormasten, over kortbordet og i...

Ved hvert højvande skyller i omegnen af 2 km3 vand gennem dybene i den danske del af Vadehavet. Vandet bringer store mængder sand og ler ind i lagunerne mellem øerne og fastlandet, hvor en lille del aflejres i det rolige miljø. På de flader af mudder, som udgør vaderne lever store mængder bunddyr som muslinger og snegle, der filtrerer vand og ler-partikler i deres søgen efter føde. De fine partikler går, kort sagt, gennem dyrene og kommer ud af den anden ende som større partikler, der tilfører vaderne nyt materiale.

Tidevandet er Vadehavets puls, og har skabt Vadehavets geografi af øer, vadeflader og marsk. Det er også grundlaget for områdets enestående økosystem med et frodigt liv af dyr og planter.

Gennem årtusinder har tidevandet to gange i døgnet vekslet mellem at skylle ind over det flade kystland ved højvande, for så at trække sig tilbage og blotte store områder af havbunden ved lavvande. Denne pulserende bevægelse frem og tilbage fører store mængder af både sand og næringsstoffer ind på lavt vand og hen over vadefladerne, og skaber dermed både de brede, hvide strande og den frodige marsk.

Tidevandet som transportør

Vadehavets forudsætning er kombinationen af denne pulserende vandstandsændring og et bredt, fladt område, som vandet kan skylle ind over. Ved stigningen i vandstanden efter sidste istid, skabtes Nordsøen. I tusinder af år efter sidste istid har tidevandet tidevandet og den fortsatte stigning i vandstanden bevirket, at vandet længere og længere op over det flade slettelandskab på Vadehavskysten. Når vandet skyller ind over kysten, aflejrer det et sediment, der indeholder både sand og mudder. Sandet er det tungeste. Det lægger sig derfor allerede, når strømmen mister fart lige ud for kysten. Mudderet lægger sig derimod først, når vandet står stille længere inde i landet. Derfor ligger sandet ved kysterne, og det næringsrige slik og mudder længere inde i floddalene.

Vandet tilfører næringsstoffer og organismer til de flade områder og danner dermed fødegrundlaget for et rigt økosystem, hvor biomassen af især bunddyr er ekstremt stor. Tidevandet er et produkt af Månens og Solens tyngdekraft. Forskellen på højvande og lavvande er normalt omkring halvanden meter, men vejr og strømforhold kan forstørre denne forskel. I ekstreme tilfælde fører det til stormflod.

 

Luftfoto: Indsejleningen igennem Grådyb til Esbjerg og Nordby.

Vadehavets tilblivelse

De sidste 8-9.000 år er havspejlet ved den sydvestjyske kyst steget med 17 meter. Det betyder, at havet med tidevandets puls i den samme periode har aflejret nyt land med en højde på op til 17 meter. Boringer ned gennem marskens lag viser, at der under metervis af aflejret slik-ler er et tørvelag på sand fra en tid, før tidevandet fik magt.

Rømøs tilblivelse illustrerer, hvordan tidevandet bygger landet. Rømø har navn efter en såkaldt rimme, som oprindeligt betegnede en lav banke ud for kysten. Men efterhånden som tidevandet skyller op på rimmen, bliver laget af sand tykkere. Sandet blæser så sammen til klitter, der danner en ø. Bag ved klitterne bliver der så meget læ, at vandet står stille længe nok til at aflejre mudder, og marsken begynder at blive dannet. På den måde opstår Vadehavsområdets karakteristiske landskabstyper som et produkt af tidevandet.

Den lerjord, som havet aflejrer, er rig på næringsstoffer. Derfor er marsken fed sammenlignet med de hedesletter, der er længere inde i landet. Og den har gennem tiden givet levebrød til en forholdsvis stor befolkning langs Vadehavskysten.

Det er ligeledes tidevandets puls, der formodentlig helt tilbage fra vikingetiden, har skabt mulighederne for den fleksible transportservice langs Vadehavets kyster og tilhørende indre vandveje, som everten har ydet. Uden evertens forsyninger af brændsel, byggematerialer og fødevarer fra Elbens lavvandede og frodige deltaområde, havde en by som Hamborg ikke været mulig.