Østers

Stillehavsøsters er en ny art i det danske Vadehav. Den udfordrer økosystemet. Stillehavsøsters blev første gang blevet fundet i den danske del af Vadehavet i 1996. Siden da har den hurtigt bredt sig og dannet østersbanker mange steder.

Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) er, som det latinske artsnavn indikerer, en gigant blandt østers. Skallen kan blive op til 40 centimeter i længden. Arten kan opnå en alder på 30 år og er enormt hårdfør, idet den tolererer vandtemperaturer fra – 5°C til + 40°C. Netop artens tolerance over for store temperaturudsving er medvirkende til dens enorme udbredelse verden over. Den stammer fra den asiatiske Stillehavskyst, men er blevet sat ud på flere nye kontinenter, hvor den nu lever godt. Stillehavsøsters ernærer sig ved at filtrere havvandet for mikroskopiske planktonalger. Undersøgelser har vist, at en stillehavsøsters er i stand til at filtrere 12 liter havvand i timen. Hunnerne gyder i sensommeren, og en hun kan gyde mellem 20 og 100 millioner æg per gang. Stillehavsøsters gyder dog ikke hvert år i Vadehavet, da det kræver vandtemperaturer på over 20 °C i en længere sammenhængende periode. Luftfoto af Vadehavet Luftfoto af Fanø I 1922 blev den europæiske østers (Ostrea edulis) ramt af krebsepest. Sygdommen havde stor dødelighed og udslettede på få år hele den europæiske bestand af østers. Manglen på østers gav anledning til, at man i midten af 1900-tallet begyndte at importere stillehavsøsters fra Japan. Den havde nemlig vist sig modstandsdygtig over for de sygdomsangreb, som den europæiske østers måtte bukke under for. De første udsætninger foregik i Frankrig og Holland i perioden 1964-1969. Og i 1986 blev der udsat stillehavsøsters på den tyske Vadehavsø Sild.

Udsætningen på Sild resulterede i, at man i 1996 kunne finde stillehavsøsters i det danske Vadehav. Da stillehavsøsters ikke hører naturligt hjemme i den danske natur og har en negativ effekt på oprindelige arter, bliver den officielt regnet som en invasiv art. Det er derfor kun en hjælp til den danske natur, når mennesker plukker øster til at spise.

De mange østersbanker i Vadehavet virker som store rev, der danner utallige skjulesteder for nogle af de mindre dyrearter på havbunden. Den større forekomst af skjulesteder bevirker at antallet af krabber og søstjerner bliver større, hvilket fører til et øget tryk på deres byttedyr. På den måde kan stillehavsøsters indirekte bevirke, at fødekædebalancen i Vadehavet bliver forskudt. Stillehavsøsters etablerer sig desuden oven på allerede eksisterende banker af blåmuslinger. Det betyder, at fuglearter som edderfugl, strandskade og sølvmåge, der primært ernærer sig af blåmuslinger, får sværere ved at finde føde.